Nordisk Samarbejde

Visuel identitet udviklet i samarbejde med Kontrapunkt i 2016. Jeg var ansvarlig for projektledelse, implementering og videreudvikling frem til efteråret 2022. Identiteten indeholder 3 masterbrands og 20 subbrands og anvendes i alle de nordiske og baltiske lande på mere end 10 forskellige sprog og inden for alle de områder, som de nordiske regeringer beskæftiger sig med. Herunder er vist eksempler på grafiske løsninger. Det er en meget fri identitet uden mange regler, derfor er grundelementerne vigtige: Logo, farver, billedstil og tyopgrafi. 

Logo


Den nordiske svane et et enkelt og åbent ikon med en fremadflyvende svane. 

Logotypen består af svanen og et navnetræk typograferet med fonten Mark Pro. Identiteten indeholder 3 masterbrands og 20 subbrands og anvendes i alle de nordiske og baltiske lande på mere end 10 forskellige sprog. Det var derfor vigtigt, at de mange logovarianter kunne typograferes på en standardiseret måde. 

Det primære logo er blåt på hvid baggrund eller hvidt på blå baggrund, men logo kan anvendes i alle identitetens farver, når man kommunikerer med tekst og billeder i fx præsentationer og publikationer.

Farver


De identitetsbørende farver har baggrund i farverne fra de nordiske flag. De klare og tydelige flagfarver udgør den primære farvepalet. Blå og hvid bruges som hovedfarver på formel kommunikation som brevlinje, flag og talerstole.

De sekundære farver er valgt med inspiration fra det nordiske lys. De nedtonede og milde farver står i kontrast til de klare flagfarver. Sammen med en skala af neutrale gråtoner udgør flagarverne og de nedtonede farver den visuelle identitets farveunivers.

Der anvendes stort set altid en lys og en mørk farve sammen, og det fine er, at farverne kan komineres på mange måder og skabe meget forskellige udtryk.

Billedstil


Billeder spiller en central rolle i identiteten. De viser det nordiske samarbejde, præstationerne og ambitionererne. De afspejler på dokumentarisk vis et grænseløst, innovativt, udadvendt og synligt Norden. De udtrykker nærvær, autenticitet og liv. Kompositionen er enkel med et klart og prioriteret fokus. Og det nordiske lys må meget gerne være til stede i billederne.

Billederner afspejler en positiv indstilling til de nordiske samfund og den øvrige verden. De skildrer på ægte, varm og respektfuld vis mennesker og natur, livet på landet og i byerne, arbejdsliv og kultur. Det parlamentariske arbejde illustreres med billeder af politikere, som fremstår aktive, talende, gestikulerende, lyttende — på talerstolen, fra salen, og i kollegial samtale.


Typografi


Mark Pro er valgt som identitetens primære skrifttype. Det er en geometrisk font med et enkelt, åbent og tilgængeligt udtryk, som passer med det nordiske samarbejdes værdier.

Mark Pro findes i mange forskellige snit fra "hariline" til "ultra black" og udrtrykket i kommunikationen kan derfor nemt varieres i forhold til indhold og målgruppe. Mark Pro blev blandt andet valgt, fordi fonten indeholder alle bogstaver fra de nordiske og kyrilliske alfabeter. I Office-pakken anvendes Mark Pro ikke, her bruges systemskriften Corbel.